Sidste opdatering: 9-august-2009
Al kommunikation i såvel det civile flybånd (118-137 MHz) som det militære (230-400 MHz) er AM. Derimod anvendes smalbånds-FM uden for disse områder (eksempelvis omkring 159-160 MHz og 429-432 MHz). Der er i Europa indført en kanalafstand på 8.33 kHz og pr. 1/11-2002 blev dette også indført i Danmark. Tidsangivelser er altid UTC (Universal Coordinated Time), som er den nye betegnelse for GMT. Med mindre der kan opstå misforståelser, anvendes som oftest blot minuttallet for passage af et rapporteringssted, mens timen udelades.
Bogstavering foretages altid efter ICAO alfabetet (ICAO = International Civil Aviation Organisation):
Alfa Bravo Charlie Delta Echo Foxtrot Golf Hotel India
Juliett Kilo Lima Mike November Oscar Papa Quebec Romeo
Sierra Tango Uniform Victor Whiskey X-ray Yankee Zulu
De frekvenser, der står her på siden, er de fysiske frekvenser, altså dem, som skal indtastes på en scanner. I flykommunikationen benævnes frekvenser lidt anderledes. F.eks. udelades en eventuel tredie decimal, dvs. 118.575 udtales som one one eight decimal five seven. Dette gælder dog kun for radiosystemer, der kører med 25 kHz afstand.
Med indførelse af 8.33 kHz kanalafstand er det nemlig blevet endnu mere indviklet. Samme frekvens har nu forskellig betegnelse alt efter om den anvendes på et gammelt 25 kHz system eller på en nyt 8.33 kHz system.
Nedenstående tabel viser på eksempelform sammenhængen mellem fysiske frekvenser og deres benævnelse. Som det bl.a. ses udelader man ikke tredie decimal, når man kører med 8.33 kHz kanalafstand.
| Kanalafstand | Fysisk frekvens | Benævnelse på 25 kHz radio |
Benævnelse på 8.33 kHz radio |
| 25 | 132.0000 | 132.00 | 132.000 |
| 8.33 | 132.0000 | 132.005 | |
| 8.33 | 132.0083 | 132.010 | |
| 8.33 | 132.0166 | 132.015 | |
| 25 | 132.0250 | 132.02 | 132.025 |
| 8.33 | 132.0250 | 132.030 | |
| 8.33 | 132.0333 | 132.035 | |
| 8.33 | 132.0416 | 132.040 | |
| 25 | 132.0500 | 132.05 | 132.050 |
| 8.33 | 132.0500 | 132.055 | |
| 8.33 | 132.0583 | 132.060 | |
| 8.33 | 132.0666 | 132.065 | |
| 25 | 132.0750 | 132.07 | 132.075 |
| 8.33 | 132.0750 | 132.080 | |
| 8.33 | 132.0833 | 132.085 | |
| 8.33 | 132.0916 | 132.090 | |
| 25 | 132.1000 | 132.100 | 132.100 |
| etc. |
Copenhagen Control´s fysiske frekvens på f.eks 128.2166 bliver således benævnt "128.215" - for f.eks 127.3666 gælder det således at denne benævnes "127.365"
Interesserede kan læse meget mere om 8.33 kHz problematikken på http://www.eurocontrol.int/vhf833
Jordstationerne inden for flyvning kan opdeles i flyvekontrolenheder og flyveinformationsenheder.
Tower kontrollerer flyvepladstrafik.
Approach kontrollerer afgående og ankommende trafik til én eller flere lufthavne.
Arrival forestår kontrol med radarovervågning for indkommende trafik.
Departure forestår kontrol med radarovervågning for afgående trafik.
Control kontrollerer større områder (eksempelvis FIR).
Precision anvendes på militære flyvepladser, hvor det forestår
præcisionsindflyvning. Kaldes også GCA (Ground Controlled Approach).
Ground kontrollerer trafikken på flyvepladsens manøvreområde.
Information forestår flyveinformation for større områder.
Afis forestår flyveinformation for ikke-kontrollerede flyvepladser.
Radio findes på mindre flyvepladser, hvor denne i et vist omfang kan give
information om lokale forhold.
Apron informerer om parkering m.m.
I det følgende er nogle af de mest almindelige udtryk forklaret ud fra eksempler på kommunikation mellem fly og jord.
Som oftest forespørger et fly om opstartstilladelse:
Fly: Kastrup Ground SCANDINAVIAN 908 request start-up - stand number 22
Apron: Start-up approved SCANDINAVIAN 908
Såfremt flyet er parkeret "nose-in", skal dette skubbes ud igen af en traktor,
hvilket benævnes "pushback", som anmodes fra Apron eller Ground. For Kastrup
kan "request pushback/taxi" høres på 121.900, og den efterfølgende interne
kommunikation mellem jordpersonel kan efterfølgende høres for Kastrup Lufthavn på
429.225 MHz.
Herefter anmoder flyet om at kunne køre ud til startbanen hos Tower eller Apron.
Fly: Kastrup Tower SCANDINAVIAN 908 request taxi from stand 22 to runway in use
- received information Romeo
Apron:908 - taxi via outer perimeter and taxiway 4 to holding point runway 22
left - QNH 1015
Flyet bekræfter dermed det modtagne ved at gentage det. Endvidere bekræftes modtagelsen
af Departure ATIS Romeo (se under "ATIS og VOLMET"). "Taxiway" er de
baner, der fører ud til de egentlige landingsbaner ("runways"). Ved start
oplyses lufttrykket (QNH).
I Kastrup er det således, at flyene, inden de anmoder om at få taxitilladelse, kalder
Kastrup Tower på 119.9 fra kl. 0700-2300 (lokaltid) og 118.1 fra kl. 2300-0700 for at få
flyvetilladelse (ATC Clearance). Dette gøres normalt 5-10 minutter før flyet forlader
standpladsen.
Tower: SCANDINAVIAN 908 line up runway 22R and wait.
Fly: We will line up and wait SCANDINAVIAN 908.
Tower: SCANDINAVIAN 908 wind is 240, 12 knots, you are cleared for take-off.
Fly: Cleared for take-off SCANDINAVIAN 908
Herefter anmodes tilsvarende om tilladelse til at lette.
Fly: Kastrup Tower SCANDINAVIAN 908 ready for departure.
Tower: SCANDINAVIAN 908 cleared to Stavanger via NORA - flight level 50 to
request level change en-route - squawk 2920
Ofte får flyet startinstruktioner, når tilladelsen gives. "Squawk" er en
firecifret transponder-kode, som indstilles i flyet, hvorefter man fra jorden vil kunne
identificere flyet på radarskærmen via denne kode. (Se også SSR). Eller fx:
Tower: Cleared to Copenhagen-Kastrup via DANDI - flight level 90 maintaining
flight level 70 to ODIN - squawk 2133
DANDI er et såkaldt rapporteringssted, hvilket blot er en bestemt position (i dette
tilfælde 55 20 36N 05 00 00E), som er afmærket på flykortet, mens NORA og ODIN er
VOR-radiofyr. Flight level måles i hundreder fod (dvs. for at få højden i meter ganges
FL med ca. 30.4, og FL 90 svarer dermed til ca. 2,7 km's højde).
Når tilladelsen er opnået, forlader flyet så lufthavnen.
Tower: Kastrup Tower airborne 56 - approaching VFR from North-East - contact
Kastrup Departure 120.25
Fly: contacting Kastrup Departure 120.25
Tårnet konstaterer, at flyet er lettet 56 minutter efter timeskift, idet det er normal
praksis, at man blot siger minuttallet. Herefter får flyet instruktioner fra Departure om
udflyvningen.
På Kastrup lufthavn kontakter flyene dog selv Departure, når de er i luften.
Fly: Kastrup Departure - SCANDINAVIAN 908 passing 1500 feet climbing on runway
heading.
Departure: 908 Kastrup Departure identified - climb to flight level 70 and
maintain runway heading.
Undervejs bliver flyet overgivet til områdekontrollen.
Fly: Descend to flight level 90 - now leaving flight level 110.
Control: Roger - turn right to intercept Kastrup VOR - radial 205 to Odin VOR.
Flyet fortæller, at det ønsker at gå ned til flyveniveau 90, hvilket der fra jorden
gives tilladelse til. Herefter gives instruktioner om retning til VOR-radiofyret ODIN.
Fly: Copenhagen Control - request right turn heading 080 to avoid cumulonimbus.
Control: SCANDINAVIAN 908 - right turn heading 080 approved.
Flyet drejer til højre til kurs 80 for at undgå skyformationer.
Flyet når så frem til bestemmelsesstedet og kalder sædvanligvis Approach.
Fly: SCANDINAVIAN 908 passing flight level 90 descending to flight level 60 -
estimate Romeo Delta
Approach: Continue to Romeo Delta - descent to 3000 feet - runway in use 27 -
metreport Copenhagen wind 190 degrees 12 knots - visibility 8 kilometres 3 octa 2000 feet
- report 3000 feet
Approach: SCANDINAVIAN 908 radar contact. Information Kilo correct. Descent to
3000 feet, QNH 1003
Flyet bekræfter derefter, at det vil lade Approach vide, når det når det opgivne
flyniveau. De nævnte meteorologiske udtryk er beskrevet i afsnittet om ATIS og VOLMET.
Approach: SCANDINAVIAN 908 continue now via route 3 to Water Tower and contact
Kastrup Tower on 118.1
Fly: Will continue via route 3 to Water Tower and contacting Kastrup Tower on
118.1 SCANDINAVIAN 908
Approach: SCANDINAVIAN 908 turn right heading 190 to intercept Localizer,
cleared ILS, report established.
Fly: Turn right heading, cleared ILS, to report established SCANDINAVIAN 908.
Ved landing rapporteres, at man ønsker indflyvning på en given landingsbane.
Fly: Kastrup Tower - SCANDINAVIAN 908 on final runway 22 right
Tower: SCANDINAVIAN 908 cleared to land - wind 190 degrees 10 knots
Flyet omtaler landingen som "on long final", hvis det er længere end 12 km fra
landingsbanen ligesom medvind ("down wind") også vil blive rapporteret. Hvis
flyet ikke kan tillades at lande, vil det blive bedt om at afbryde indflyvningen.
Tower: SCANDINAVIAN 908 go around - climb straight ahead to 3000 feet and
contact Copenhagen Approach 119.8
Dette vil flyet efterfølgende bekræfte ved at gentage dette.
Når flyet så er landet, dirigeres det til via taxiways til en holdeplads.
Tower: SCANDINAVIAN 908 - Kastrup Tower on ground 02 - vacate via Taxiway 4 and
inner perimeter to hangar area.
Dette vil flyet bekræfte.
I DSI kan man også finde oplysninger om militære
flyfrekvenser og navigationshjælpemidler.
Inden for flykommunikation anvendes mange forkortelser m.v. Dugfriske NOTAM's
(frekvensopdateringer m.m.) findes hos Naviair
og har man brug for kort over danske lufthavne, indflyvningskort eller egentlige flykort,
kan de downloades hos Statens Luftfartsvæsen og for de
militære lufthavnes vedkommende hos Flyvertaktisk
Kommando.
I øvrigt finder man mange links om flyvning på http://trkoed.dk/Danish/Luftlink/da_luft_link_visning.htm.
Vore nabolande: Norsk AIP, Svensk AIP
Udenlandsk side med flyfrekvenser for Danmark: http://milscan.nl/Europe/Denmark/Denmark.htm
Danske sider om fly og flyspotting:
http://www.flyspot.dk/,
http://www.spotters.dk/
http://www.flyfreak.dk/
Live radar:
http://www.ads-b.dk/
http://www.flygradar.nu/flygradar.php
| Område | Højde (FL) | Frekvenser | Sender placering | Sector |
| Østlige Jylland og sydlige Kattegat | -245 | 123.725 387.950 | Lerbjerg (V/Hvalsø) | E |
| Nord- og Midtjylland, Skagerrak, Kattegat | -285 | 124.550 259.375 | Tinghøj(V/Hobro)+ Kolding | L |
| Nord- og Midtjylland, Skagerrak, Kattegat | 285-345 | 135.450 259.375 | Flyvestation Ålborg | V |
| Nord- og Midtjylland, Skagerrak, Kattegat | 345-460 | 126.050 259.375 | Flyvestation Ålborg | UV (4) |
| Sydvestjylland | -460 | 136.550 362.750 | Børsmose (V/Oksbøl) | S |
| Nordsøen | -460 | 134.675 362.750 | Børsmose (V/Oksbøl) | N |
| Sydøstjylland, Fyn, Vestsjælland og Midtsjælland | -195 | 133.150 261.050 | Kulsbjerge (V/Vordingborg) | D |
| Sydøstjylland, Fyn, Vestsjælland og Midtsjælland | 195-345 | 128.2166 312.500 | Kulsbjerge (V/Vordingborg) | C |
| Sydøstjylland, Fyn, Vestsjælland og Midtsjælland | 345-460 | 127.3666 312.500 | Kastrup | UC (6) |
| Falster og Møn | 195-285 | 119.550 264.825 | Kulsbjerge (V/Vordingborg) | B |
| Østsjælland, Lolland, Falster, Møn | 345-460 | 136.4833 312.500 | Kastrup | UA (5) |
| Langeland, Østsjælland, Sydsjælland og Lolland | -285 | 121.375 264.825 | Skrøbelev (V/Rudkøbing) | I |
| Østsjælland, Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn | 285-345 | 135.2916 312.500 | Slots Bjergby (V/Korsør) | A |
Områderne skal ses som omtrentlige. Hos Statens Luftfartsvæsen kan man finde forskellige kort (i pdf-format) for frekvensanvendelse for flyvning i stor og lille højde.
FL (Flight Level) omregnes til km. ved at multiplicere med 0.031 (dvs. FL 195 = ca. 6 km's højde, FL 245 = ca. 7,6 km's højde, FL 285 = ca. 8,8 km's højde og FL 340 = ca. 10,7 km's højde).
Under 3500 fods højde (ca. 1 km) anvendes sædvanligvis lufthavnenes Approach. I Nordsøområdet anvendes under FL 85 (ca. 2,6 km) frekvenserne for Copenhagen Information.
| Område | Frekvenser | Sender placering |
| Sjælland | 127.075 | Lerbjerg (V/Hvalsø) |
| Fyn og Jylland | 129.475 | Tinghøj (V/Hobro)+ Kolding |
| Nordsøen (øst for 6 gr. øst) | 124.000 | Lemvig + Børsmose(V/Oksbøl) |
| Nordsøen vest for 6 gr. øst og syd for 56 gr. nord | 134.025 | Tyra Øst A |
| Nordsøen vest for 6 gr. øst og nord for 56 gr. nord | 125.200 | Siri |
| Denmil Information (Prim.) Hele landet | 309.600 | Alle stederne |
| Denmil Information (Sec.) Hele landet | 294.700 | Alle stederne |
| Denmil Information (Under 7000 FT) Hele landet | 129.825 | Alle stederne |
Ved flyvning til/fra Bornholm kommunikeres også med Malmö Information på 135.900 samt Malmö Control på 128.175. For diverse mindre lufthavne med begrænsede radiofaciliteter eller ingen radio overhovedet, indhentes ofte oplysninger fra Copenhagen Information på ovennævnte frekvenser eller hos nærmeste større lufthavns Approach, hvis frekvenser man finder under de enkelte lufthavne. Tilsvarende gælder eksempelvis for overflyvning af Forsvarets skydeområder.
Alle kommercielle lufthavne er tildelt en firebogstavs ICAO-kode. I langt de fleste
tilfælde er de første to bogstaver landekoden (en oversigt kan ses på http://www.icao.int/icao/en/ro/mid/afsatntf7/App3A.pdf).
For Danmarks vedkommende er det EK. Dernæst kommer der to bogstaver mere, der er unikke
for hver lufthavn. Ud over ICAO-koden vil de fleste lufthavne også have en trebogstavs
IATA-kode.
Nedenfor er ICAO- og IATA-koderne anført efter hver lufthavn og disse er samtidig et link til data om lufthavnen på The Airport Guide.
| Kanal | Frekvens | CTCSS | Anvendelse |
| 1 | 159.750 | 82.5 | Tower |
| 2 | 159.900 | OC alarmering samt køretøjer | |
| 3 | 159.950 | 100.0 | Naviair (ground) |
| 4 | 159.350 | Marktjeneste airside support | |
| 5 | 159.325 | Bane/forplads Teknik + Naviair | |
| 6 | 159.375 | Særlig tjeneste + forsøg | |
| 7 | 168.325 | 88.5 | |
| 8 | 168.950 | 103.5 | Rengøring |
| 9 | 168.900 | 110.9 | OC til Security, Vagt og Områdesikkerhed (SVO). |
| 10 | 168.350 | 103.5 | Bane/forplads Teknik + Naviair |
| 11 | 154.3375 | Brand/redning | |
| 13 | 162.950 | Marshallers | |
| 14 | 161.325 | 110.9 | Security, Terminal- og passagersikkerhed |
| 15 | 162.900 | 114.8 | Tower bane 22L/04R + 12/30 |
| 16 | 163.150 | 97.4 | Tower bane 22R/04L |
| 154.4625 | Tower | ||
| 154.7875 | Tower | ||
| 160.600 | |||
| 161.125 | 103.5 | Security | |
| 163.900 | |||
| 166.775 | |||
| 168.750 |
| Flyveplads | Flyfrekvens | Øvrige |
| Allerød | 122.225 | |
| Anholt | 130.650 | |
| Borup | 123.500 | |
| Grenå | 123.500 | |
| Grønholt (Hillerød) | 122.500 | |
| Haderslev | 122.225 | |
| Hagested | 123.775 | |
| Herning | 121.000 | |
| Holbæk | 123.500 | |
| Holsted Heliport | 123.175 | |
| Kalundborg | 122.500 | |
| Kruså-Padborg | 122.075 | 171.775 |
| Lemvig | 123.500 | 80.250 |
| Lindtorp | 122.500 | |
| Læsø | 123.500 | |
| Maribo | 130.575 | |
| Morsø | 122.075 | |
| Nordborg | 123.500 | |
| Næstved | 123.500 | |
| Randers | 122.075 | |
| Ringsted | 123.500 | |
| Rårup (Horsens) | 122.500 | |
| Samsø | 123.500 | |
| Sindal AFIS | 118.750 | 154.7875 |
| 440.125 | ||
| Skive | 130.575 | |
| Slaglille | 123.425 | |
| Sæby | 122.500 | |
| Sønder Felding/Vest | 123.500 | |
| Tølløse | 123.425 | |
| Tønder | 122.500 | |
| Tåsinge (Sydfyn) | 123.400 | |
| Vesthimmerland | 122.225 | |
| Viborg | 123.500 | |
| Vrøjstrup | 129.975 | |
| Ærø | 123.175 |
| Lokalitet | Frekvens | Anvendere |
| Jylland Nord | 123.375 | Aars, Borup, Ferslev og Morsø (kaldesignal: MORSY SVÆVETHY) |
| Jylland Midt | 122.475 | Arnborg, Ejstruphede, Hammer, Christianshede og Herning (kaldesignal: SKINDERHOLM RADIO) |
| Jylland Syd og Fyn | 129.975 | Bolhede Svæveflycenter, Gesten, Rødekro og Vøjstrup |
| Sjælland Syd og Lolland Falster | 123.425 | Kalundborg, Maribo, Kongsted, Slaglille og Tølløse. |
| Sjælland Nord | 122.650 | Frederikssund Nord, Christianshede (Silkeborg), Gørløse, Rønne, Borup, Arnborg (stævneradio) og Værløse |
| Copenhagen FIR | 130.125 | Kommunikation mellem hanggliders og ultralight |
| Landsdækkende | 122.650 | Kommunikation mellem balloner og jordpersonel |
| Tjeneste | Base | Mobil |
| Billund Flyveklub | 165.225 | |
| Dansk Hanggliding & Paragliding Union | 163.025 | |
| Dansk Hanggliding & Paragliding Union | 163.825 | |
| Flyveklubben Svævethy, Nykøbing M. | 71.000 | |
| Flyvestation Værløse Svæveflyveklub | 165.300 | |
| Frederiksund-Frederiksværk Flyveklub | 152.8125 | |
| Fyns Svæveflyveklub | 173.650 | |
| Kolding Flyveklub | 73.5125 | |
| KZ & Veteranfly Klubben, Hedehusene | 445.450 | |
| Lolland Falsters Svæveklub | 120.500 | |
| Lolland Falsters Svæveklub | 172.500 | |
| Silkeborg Flyveklub | 148.0625 | 152.0625 |
| Skive Svæveflyveklub | 148.8875 | 152.8875 |
| Skive Svæveflyveklub | 164.650 | |
| Skrydstrup Svæveflyveklub | 165.525 | |
| Svæveflyveklub Aviator, Støvring | 165.575 | |
| Svæveflyvecenter Arnborg | 123.175 | |
| Sønderjysk Flyveklub, Rødekro | 460.175 | 450.175 |
| Vejle Svæveflyverklub | 30.990 | |
| Øst-Sjællands Flyveklub, Rønnede | 423.025 | |
| Aalborg Aero Sport | 165.125 | |
| Aalborg Svæveflyveklub | 423.825 | |
| Aalborg Svæveflyveklub | 123.350 | |
| Aarhus Svæveflyveklub | 123.350 |
| Frekvens | Anvendelse |
| 130.125 | Jord-fly kommunikation |
| 445.500 | Jord-springer kommunikation |
Alle fly er tildelt et registreringsnummer i form af en bogstavkode. Fly indregistreret i Danmark har registreringsnumre af formen OY-XXX og for privatfly benyttes dette som kaldesignal. Ofte benyttes en forkortet form af kaldesignalet bestående af det første og de to sidste bogstaver. Eksempelvis bliver OY-ABC i forkortet form til OBC. På radio bogstaveres kaldesignaler altid ved hjælp af det såkaldte ICAO alfabet, så ovenstående fly hedder Oscar-Yankie-Alfa-Bravo-Charlie..
For rutefly benyttes normalt firmabetegnelsen efterfulgt at rutenummeret. Nedenstående tabel viser betegnelsen for forskellige flyselskaber, hvor betegnelsen ikke umiddelbart kan afledes af firmanavnet.
Betegnelse Flyselskab Clipper Pan Am Scandi SAS Scandinavian SAS Shamrock Air Lingus Speedbird British Airways Sterling Sterling European Airways Sunscan SunAir of Scandinavia (British Airways Express) Viking MyTravel Airways
ATIS står for Automatic Terminal Information Service og betegner information om start og landing som automatisk udsendes på bestemte frekvenser.
Eksempel på ATIS information fra Kastrup:
This is Kastrup Arrival information Delta
A. Runway in use for landing 22 left
B. Metreport 0550
C. 240 degrees 15 knots
D. Visibility 10 kilometres
E. Rain
F. 2 octas 2000 feet 5 octas 10000 feet
G. Temperature 16
H. Dewpoint 10
I. QNH 1016
J. Nosig
K. Gradu visibility 8 kilometres 6 octas 1500 feet
L. Transition level 40
M. ILS glidepath runway 22 left out of service
Taxiway 3 closed due to work in progress
This was information Delta
Fra Kastrup udsendes en ny ATIS hver halve time (på minuttallene 20 og 50) på 122.750
MHz (Arrival) og 122.850 MHz (Departure). Fra Billund udsendes ATIS på 118.775 MHz, fra
Aalborg på 120.475 MHz og fra Roskilde på 123.800 MHz (kl. 6-21 UTC).
En ATIS information betegnes med bogstaverne A til Z iflg. ICAO-alfabetet (her Delta for
D), så et fly kan oplyse hvilken version af informationen, de har modtaget, når de
kontakter kontroltårnet.
Ovenstående ATIS information skal tolkes som følger:
A. Landingsbane i brug for landing (eller take-off på departure).
B. Metreport 0550 fortæller, at vejrrapporten er fra dette tidspunkt.
C. Vindhastighed og -retning (240 grader 15 knob - kan også være "calm" (vindstille) eller "variable", dvs. fra skiftende retninger. Kan også indeholde "minimum", "maximum" og "going up to"
D. Sigtbarhed. Ved dårlig sigt angives RVR (Runway Visual Range / Banesynsvidde) for tre punkter: "Touch-down", "Mid-point" og "Stop-end" i meter.
E. Vejrlig generelt (fx regn, snebyger, tåge - ved tåge omtales også "vertical visibility", dvs. den lodrette sigtbarhed).
F. Skydække. "Octas" er ottendele, og skydækket måles i hvor mange ottendedele, der er dækket af skyer. (2 octas er fx 25%). Endvidere højden for skydækket. Som det ses, optræder sædvanligvis flere skydækker i forskellige højder. Også skyernes art (fx cumulunimbus) nævnes til tider.
G. Temperatur.
H. Dugpunkt.
I. Lufttryk i hPa (hektopascal). Benyttes til at indstille højdemåleren. Når dette måles ved havets overflade - MSL - kaldes det QNH (Nautical Height). I andre lande, f.eks. England, måler man i stedet luftrykket ved lufthavnens/banens overflade. Dette kaldes så QFE (Field Elevation).
Hjulene rammer så altså banen når viseren når nul - forhåbentligt !
J. "Nosig" betyder "no significant change", dvs. at der ikke forventes større ændringer i vejret inden for det nærmeste tidsrum.
K. Gradual visibilty (gradvis sigtbarhed). Også "tempo visibility" (dvs. temporary=midlertidig) anvendes.
L. Gennemgangsniveau: Den højde hvor et landende fly indstiller højdemåleren på den aktuelle lufthavns lufttryk. Under flyvning anvendes ellers standard trykket 1013.2 millibar.
M. Forskellige andre oplysninger af interesse for piloter. (taxiway's der er lukkede, defekte navigationsfyr, bremseevne på landingsbane i frost osv.). Bremseevne angives ved "Braking Action" eller "Saab Friction Tester".
COPENHAGEN VOLMET på 127.000 MHz indeholder metreports efter overstående mønster for følgende nordeuropæiske lufthavne: Copenhagen/Kastrup, Billund, Aalborg, Hamburg, Malmö, Göteborg, Stockholm/Arlanda, Oslo/Gardermoen og Stavanger.
På HF udsendes der Volmet for en række større lufthavne verden over. I Europa er
især den irske Shannon Volmet relevant.
Denne findes på frekvenserne: 3,413 5.505 8.957 13.264.
På http://www.vfo-magazin.de/index.pl/flugwetter_weltweit_-_volmet_auf_kurzwelle__02/2000
findes en udmærket lille artikel på tysk om Volmet på HF som også inkluderer
frekvenser for resten af verden.
ACARS (Aircraft Communications Addressing and Reporting System) er et system, hvor fly kan sende data til jorden. Disse data kan faktisk afkodes på en PC via lydkortet. Programmet WACARS kan f.eks. benyttes.
Bl.a. SAS bruger Acars og sender flightplans, crewlists, ATIS, Departure clearence, MET data, loadsheet m.m. til sine fly. De har noget info om ACARS på http://www.sasflightops.com/.
ACARS findes i Europa på følgende frekvenser:
En liste over Acars-frekvenser anvendt rundt omkring i verden kan findes på http://www.arcticpeak.com/files/ACARS-VDL_frequencies.pdf
Der er helikopter-pads i Kangilinnguit (Grønnedal), Nanortalik, Narsaq, Paamiut, Qaqortoq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Upernavik og Uummannaq. Disse anvender alle frekvensen 118.100 MHz.
I Kangilinnguit tillige: 122.100, maritim kanal 16 samt til brandkøretøjer149.4125.
Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk/